NOx-sensorer, der anvendes i bilindustrien, er primært af den amperometriske type og har to til tre elektrokemiske celler i separate kamre.
Den første celle fjerner O2 fra prøven for at forhindre interferens med NOx-målingen i den anden celle.
Disse sensorer er kommercielt tilgængelige fra flere leverandører og bruges til at styre NOx-adsorber- og SCR-efterbehandlingssystemer. Derudover er NH3-sensorer udviklet til brug i SCR-systemer.
Udviklingen af disse sensorer begyndte i 1990'erne, og kommercielle versioner blev først introduceret i begyndelsen af 2000'erne til brug i lean-burn benzin personbiler og diesel køretøjer med NOx adsorbere og urea-SCR efterbehandling til lette og tunge dieselmotorer.
NOx-sensoren måler mængden af nitrogenoxider (NOx) i udstødningsgassen fra en forbrændingsmotor. Disse sensorer bruger en elektrokemisk celle til at detektere koncentrationen af NOx i udstødningsstrømmen og giver realtidsfeedback til motorkontrolsystemet, som derefter kan justere luft-brændstofblandingen eller driften af NOx-efterbehandlingssystemet for at reducere emissioner. Sensorens funktion er afgørende for at sikre, at motoren lever op til emissionsstandarder og fungerer effektivt.